Sol, sommer, Alghero – igen.

Turen går til Alghero – alle gode gange tre

Her til sommer er vi endnu en gang  i Alghero. Her er så dejligt, at jeg fuldstændig skrotter min ” gyldne regel” om ikke at tage tilbage til det samme sted. Denne gang er tredje gang,  og jeg har fundet ud af, at der er også et eller andet skønt ved at nå et spadestik dybere i vores udforskning af området. Denne gang får vi også besøg af forskellige dele af familien, og jeg er super taknemmelig for, at det hele kan lade sig gøre. Vi har indlogeret os i Daniela og Antonios lejlighed igen. Den har en super beliggenhed lige i det historiske centrum af Alghero med den dejlige store terrasse med udsigt udover havet og skønne solnedgange.

Udsigt til solnedgang fra vores lejligheds store altan
Udsigt til solnedgang fra vores lejligheds store altan

Vil du leje ‘vores’ lejlighed?

Hvis du er interesseret i at leje Daniela og Antonios skønne leljlighed, kan du finde linket til det lige her. Ellers giv mig besked, så formidler jeg kontakten.

Nabolejligheden er også til leje – det er Danielas søster, der udlejer den. Jeg har ikke selv boet der, men jeg set den indenfor. Den er også rigtig fin – den er blot lidt mindre. Den udlejes via Airbnb, og du finder linket lige her.

Alghero bastioni
Alghero bastioni

Hvis du  har et andet sted at bo i Alghero men savner inspiration til hvor du skal bade, så kan du finde inspiration til en lækker stranddag i et af mine andre rejsetips. Hvis du leder efter en lille halvdagsudflugt, så er Bosa et godt bud. Så hvis du bliver rejselysten er det bare om at komme afsted. Hvis du har det ligesom jeg, er det jo bedre at samle på minder end at samle på ting.  🙂

Pin Print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *