Sabine Lemires rejsetips til Paris

Jeg har i denne uge interviewet Sabine Lemire om rejsetips til Paris. Så læs med her og få ny inspiration til din næste tur til Lysets by.
Sabine Lemire

  • Hvem: Sabine Lemire, forfatter
  • Hvad: Har skrevet 25 bøger inden for DIY-genren om alt fra fødselsdagsfester og miniverdener til pomponer og uhyggelige fester. Seneste bog:  MIRA. #VENNER #FORELSKET #ETÅRIMITLIV
    Udkommer maj 2017.
  • Hvorfor: Sabine er halv fransk, fra Paris.

Hvad er det første, du gør, når du er i Paris?

Går, går og går. Elsker at gå igennem kvarterene. Huske placeringerne af byens dele i forhold til hinanden. Jeg sætter mig tit med en bog og skriver lidt eller tegner. Det er den bedste måde for mig at inspireres på.

Sabine Lemires rejsetips til Paris - gåtur

Hvad er dit favoritkvarter i Paris?

Jeg elsker Marais-kvarteret. Det er der jeg føler mig mest hjemme. Jeg gik på designskole tæt ved Place de la Republique og gik tit igennem Marais, når jeg skulle hjem.
Sabine Lemires rejsetips til Paris - Marais-kvarteret

Er der noget, du skal spise og drikke, når du er i Paris?

Jeg tager tit på Bar de la Croix rouge og spiser frokost. Elsker deres Assiette St-Germain. Det er en roastbeef sandwich. Den smager fantastisk.

Sabine Lemires rejsetips til Paris - Assiette St-GermainBar de la Croix
2, Carrefour de la Croix Rouge
75006 St. Germain des prés.

Hvilken er din yndlingscafé?

Hvis det er om dagen, så er caféen hos Merci god. Super hyggelig indretning og nødvendigt med limonade eller kaffe efter shopping i en af Paris’ skønneste butikker.
Sabine Lemires rejsetips til Paris - Merci
Merci
111, Boulevard Beaumarchais
75003 Paris

Hvor i Paris har du fået dit bedste måltid og hvad var det?

Det er svært at vælge, men jeg kan godt lide at vende tilbage til Ambassade D´Auvergne tæt på Pompidou centret. De er kendt for deres aligot. En særlig kartoffelmos med fire forskellige oste og hvidløg i. De har byens bedste chokolademousse til dessert. Den må man ikke gå glip af.
Ambassade D´Auvergne
22, Rue du Grenier-Saint-Lazare
75003 Paris

Yndlingsforfatter?

Jeg er meget glad for Delphine de Vigan. Elsker hendes måde at skrive på og glemte alt omkring mig både da jeg læste, Alt må vige for natten og Baseret på en sand historie.
Sabine Lemires rejsetips til Paris - Delphine de Vigan

Jeg kunne også nævne 35 kilos håb af Anna Gavalda. Det er en utrolig fin ungdomsroman, som jeg har læst flere gange. Bliver rørt og græder hver gang.

Must Do i Paris?

Sidst jeg var i Paris, fik jeg anbefalet at se Musée Bourdelle af en ven. Det var en meget stor oplevelse. Antoine Bourdelle var i lærer hos Rodin og hans skulpturer er udstillet i hans atelier. Både rummet og værkerne er smukke. Lige nu er der en udstilling med Balenciagas sorte kollektioner fra 60´erne. Kjoler og rum klæder hinanden meget, meget fint.

Sabine Lemires rejsetips til Paris - Musée Bourdelle
Musée Bourdelle
18, rue Antoine Bourdelle
75015 Paris

Hemmelighed?

Det må naturligvis være en kreativ hemmelighed.
Hvis man er til bånd, knapper og andet sygrej, så er Ultramod en skøn oplevelse. De har alt og er virkelig inspirerende.
Sabine Lemires rejsetips til Paris - Ultramod
Ultramod
3 og 4, rue de Choiseul
75002 Paris

Afslut sætningen: “Vidste du, at man i Paris…”

kysser to gange ved hilsen? På landet kan det være tre eller 4 kys. Man siger at det er fordi man har mere travlt i byen end på landet.

Merci beaucoup for Sabine Lemires rejsetips til Paris.

Hvis du vil have mere inspiration fra Sabine, kan du  følge Sabine Lemires kreative verden på: lemire.dk
(Fotos: © Sabine Lemire 2017)

Nye rejsetips?

Hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg på Merolli's Micropolis, så tilmeld dig på email nedenfor

Pin Print

3 Comments

  1. Åh jeg får sådan en længsel efter at komme tilbage til byernes by efter at have læst interviewet her!
    – Det er og bliver den smukkeste by jeg endnu har været i.
    Er også livslangt forelsket i Marias kvarteret, for dets mangfoldighed, smukke smukke arkitektur, mange fine butikker og sjæl.
    Og så kom der et museum på min “det-skal-ses”-liste: Musée Bourdelle, så nu håber jeg ikke der går alt for mange år før jeg får muligheden for at gen-besøge Paris.

    Og SÅ fint et koncept, Christina, med ugens turist – nu venter jeg spændt på hvor turen går hen med hvem næste gang!

  2. Hej Nada, tusinde tak – dejligt at høre! Og enig, jeg bliver også helt rejselysten efter Paris! Det må vi gøre noget ved! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *