Eat, love, pray – et tip til den ‘rigtige’ café i Rom

På Piazza Sant’Eustachio ligger en af Roms ældste og bedste ‘caffè bar‘. Mine venner spørger mig ofte inden de tager afsted: “Christina, hvor er det nu den ligger, den dér gode café?”

Før i tiden gav jeg dem kun adressen – det tænkte jeg var tilstrækkelig information: “Den ligger på Piazza Sant’Eustachio”.

Gang på gang vendte vennerne tilbage og havde alligevel valgt den ‘forkerte’ café. Det har vi grinet en del over sammen.

Det er nu heller ikke en nem opgave, for på piazzaen ligger der flere caféer, restauranter og isbarer, med både udendørs serving og kaffe.

Så hvilken ‘caffè‘ er den ‘rigtige’? Der er nemlig både et pænt sted, et sted med parasoller og et sted uden skygge på piazza’en. Så hvilken skal du gå efter?

Du skal vælge: Den GULE – husk den gule farve som går igen på emballagen af deres kaffeposer. Hvis jeg må sige det: så er det også den café med det mest ‘unordiske look’.

For det er her på Sant’ Eustacchio Il Caffé, at Julia Roberts i filmen ‘Eat Love Pray’ får en ny veninde lige dér midt i et virvar af romere, der bestiller cappucci.

Længe inden filmen kom frem, havde nogle af mine italienske forbindelser fortalt mig om Sant’Eustachio Il Caffè. Derfor vidste jeg godt, at det er en af Roms ældste caffè og tilmed en af de bedste kopper kaffe, du kan opdrive i Rom.

Nu ved du det også! 😊

Ciao!

Adressen er:

Sant’Eustachio Il Caffè S.r.l

Piazza Sant’Eustachio, 82

00186 – Roma – Italia

Telefono/Fax: 00 39 06 68802048

Sant’Eustachio Il Café

Pin Print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *